Fakta om kondylomer/kønsvorter
Årsag til kondylomer
Kondylomer skyldes infektion med HPV. HPV typerne 6 og 11 er
årsag til ca. 90 % af alle kondylomer.
Smitte
Kondylomer smitter ved seksuel kontakt. Men kan også i sjældne
tilfælde smitte gennem fælles brug af håndklæde eller lignende.
Børn kan ligeledes smittes med kondylomer ved fødslen. Kondom
beskytter mod smitte med kønsvorter, der hvor det forhindrer
direkte kontakt mellem hud og slimhinder. Man kan altså kun delvist
beskytte sig mod kondylomer ved brug af kondom, da kondylomer kan
forekomme mange steder på kønsdelene, hvor kondomet ikke
dækker.
Kønsvorter ses lige hyppigt hos mænd og kvinder.
Der går ofte mellem få uger til nogle måneder, fra man er
smittet, til man udvikler kondylomer, men der kan også gå flere
år.
Alle, der lige har fået konstateret kondylomer, anbefales at
blive undersøgt for gonoré, klamydia, HIV og syfilis.
Symptomer
Kondylomer kan give kløe, men gør som regel ikke ondt.
Kondylomer er typiske hudfarvede blomkålsagtige vorter, men de kan
også være hvidlige og fladeformet. Kondylomer kan sidde overalt på
de ydre og indre(skede, livmoderhals og urinrøret) kønsorganer og
ved endetarmen hos både kvinder og mænd. I sjældne tilfælde kan
kondylomer sidde i munden og i øjenregionen.
Lægen kan som regel diagnosticere kondylomer alene ud fra det
karakteristiske udseende, men nogle gange er det nødvendigt at tage
en vævsprøve.
Behandling
Kondylomer kan være besværlige at behandle, idet der er tendens
til, at de kan komme igen. De gængse behandlingsmuligheder er
pensling, cremebehandling, frysning, klipning eller behandling med
laser. Alle behandlingsmuligheder er lige gode, men man vælger som
regel i første omgang pensling eller creme behandling.
Gravide kvinder med kondylomer må ikke anvende pensling eller
creme behandling, men tilbydes frysning og afklipning af
kondylomerne.